Den korte vej fra den danske jord til din tallerken

Velkommen til vores inspirations­univers af smagfulde retter med dansk frugt og grønt

Vores jord – din køkkenhave er en fælles platform for danske, familiedrevne gartnerier, som dyrker bæredygtige grøntsager, frugt og bær. Vi arbejder hver dag for at gøre det nemt og lækkert at spise sundt, grønt, dansk og i sæson.

Vores ambition er at få endnu mere lokalt produceret frugt og grønt ind i danskernes hverdag, og du kan finde vores friske varer, der hvor du handler, så snart råvarerne er i sæson. Dels under mærket ‘Vores jord – din køkkenhave‘ og dels under vores producenters egne mærker.

Her på siden byder vi på velsmagende opskrifter med frugt og grønt. Du kan også blive klogere på kvaliteten i danske råvarer og møde vores dygtige og visionære producenter, som hver dag opdyrker din køkkenhave. Velkommen til Vores jord – din køkkenhave.

Gå på opdagelse i vores opskriftsunivers

Sæson

Smagen af forår

Foråret er kommet, og med det følger forventningsglæden til alt det farverige og sprøde, som er os i vente. Selvom mange forbinder forår med sæson for nye afgrøder, så er foråret i sandhed tiden, hvor den kommende høst sættes i jorden og langsomt begynder at spire. Vi skal helt hen sidst på foråret, førend vi kan begynde at nyde sprøde salathoveder og spidskål fra markerne. De fantastiske drivhuse hjælper dog vores utålmodighed lidt på vej, så vi kan sætte tænderne i søde jordbær og nye agurker allerede i de tidlige forårsmåneder.

Forårets mest smagfulde opskrifter findes lige her

VORES JORD – DIN KØKKENHAVE PRODUCENT

Månsson

Hos Axel Månsson dyrkes der en masse forskellige grøntsager. Her sættes planter i jorden fra det spæde forår og helt frem til sidst på sommeren, hvilket betyder at der kan høstes mange måneder om året, helt ind i efteråret. Axel Månsson er af de producenter, som leverer de første grøntsager. Her byder de bl.a. på et væld af hovedsalater og spæde spidskål.

Læs mere om Månsson her.